Så gik det galt igen. Eller det gjorde det faktisk på ingen måde. Men Nespresso har lavet en konkurrence i forbindelse med deres nye lancering af en kaffe kun med bønner fra Brasilien. Her er vi en flok madbloggere, som er blevet udfordret til at lave en ret med et brasiliansk islæt. Nu har jeg jo faktisk været i Brasilien. I hele 4 timer. I transit. Så det må være noget, som jeg ved en eller anden ting om. Ok faktisk ikke så meget. Jeg ved at de er svært glade for kød og stivelse. At deres sammensætninger kan være en smule anderledes end vores ganske danske “Kød, sovs, kartofler”-ting, som vi har kørende. Vi har haft en udvekslingsstudent fra Brasilien, som kunne spise pålægschokolade ovenpå makrelsalat. Jeg tænker at det giver lidt frihed i forhold til at prøve sig lidt frem. Allerede fra starten havde jeg en idé om hvad der skulle laves. Det var selvfølgeligt noget med en masse sprudlende farver. Et flot stykke kød. Selvfølgeligt en masse kaffe. Men også noget bund som ikke skulle være den klassiske. Det kan måske virke som noget af en omgang at give sig i kast med, men det er faktisk meget nemmere end […]
↧