Nu til en hovedret i forårskulleret med lettere retter. Ok, den er faktisk ikke særligt let i indholdet, men når den rammer tungen, så tænker du slet ikke over det. For den ser i hvert fald let ud. At den er så propfuld af æggeblommer, fed creme fraiche, smør og andre gode sager bliver mellem os. Jeg har her brugt kanin, fordi jeg fandt det på tilbud. Og kanin er jo sådan noget folk længe har forsøgt at sige “smager ligesom kylling”. Kan du få fingrene i en kylling eller en gang kalvekød, så kan du helt sikkert også bruge det. Jeg tog også den lange vej, som reelt ikke er så lang igen, og lavede en jus af benene, som jeg havde befriet kødet fra, og lavede saucen på. Det kan altså også bare bruge en god fond. Nu var det bare for at trække det sidste kraft ud af den her arme kanin. Sådan nogle kaniner er jo desværre ikke helt billige at købe. Saucen som kaninen, ærterne, løgene og aspargesen bliver indhyldet i, er sådan lidt af en mirakelsuppe. Det er en af de helt klassisk franske, som man kan variere til det uendelige. Du kan jo […]
↧