Om det her er en salat eller ikke, det er svært at sige. I hvert fald er det en salat for mig. Idag. Man kunne også bare kalde en side dish eller som vi fik det, en ud af to små retter med lidt godt brød på siden. Det dejlige der sker lige nu er, at der begynder at blive grønt udenfor. Altså lige når det ikke har travlt med at regne, hagle og sludde. Ja, så bliver det grønt. Det betyder også at råvarerne bliver lidt lettere i det. Og det er altså ved at være tiltrængt. De sidste rødbeder er ved at være lidt kedelige, så da jeg fandt disse i Inco slog jeg til. Jeg tror bestemt ikke de er danske, man det så bare så godt ud med toppen på. Jeg har lidt tid gået og tænkt over at mikse rødbeder og ost. Det var oprindeligt burrata, som var tanken, men de havde ikke flere derinde, så det blev i stedet den her mozzarella. Hvis man følger lidt med på madscenen, så kan man se, at der er en masse, som snakker om de der oste, som kommer fra Rødovre. Jeg har ikke smagt dem før […]
↧