Vent lige to sekunder, mens jeg lige roser mig selv. “Det er virkeligt en god is, Thomas. Og så er den jo mega nem at lave og kræver ikke særligt mange ingredienser eller ismaskine”. Tjoh, nu hvor du siger det så flot, Thomas, så er det faktisk ualmindeligt godt. Men nu hvor vi er ved det. Så er en kulfi, som er en is fra omegnen af Indien eller pakistan, en ret enkel is at lave. Ingredienserne er også enkle. Men den tager tid at lave rigtigt, da man koger mælken ret kraftigt ind først og det så tager sin tid. Der er også nogle ret anderledes smage som fx kardemomme, som går igen. Den bliver ofte lavet på pind, så man kan gå og snacke den. Sådan helt igennem et fantastisk produkt efter man har fået en spicy middag. Situationen er bare den, at jeg ikke lige er sådan rigtigt tålmodig med det mælk, som skal koges ind. Men jeg ville samtidig gerne have brugt de to mangoer, som jeg havde købt for mere end jeg regnede med de kostede i thaibutikken. De var faktisk så dyre, at jeg blev lidt småpinlig over det. Men damen skulle i hvert […]
↧