![kyllingesuppe-med-kaal-3]()
Den er stadig gal med manflu’en og nu var det tid til at prøve noget nyt. Ynk virker selvfølgeligt bedst, men derefter tænker jeg, at hønsekødssuppe kommer. Uden at sådan rigtigt at se mig som værende den helt store naturmedicins guru / heksedoktor, som mener jeg altså at have hørt, at sådan noget ingefær og gurkemeje skulle være godt for et eller andet. Så det blev ligesom en del af suppen. Den endte med at få et lidt asiatisk twist, da den også fik selskab af ponzu, som (nemmest forklaret) er en ret umamiholdig kombination af blandt andet soya og citrus frugter, som man kan købe på flaske i velassorterede asiatiske supermarkeder. Et par stjerneanis og lidt thai basilikum bragte lidt lakridsede noter til suppen, uden at det skulle ende i en piratos imitation. Kålen kom i form af både sortkål og violet blomkål, som vel egentlig ikke har det store med det asiatiske at gøre, men var et dejligt fyld. Brug hvad køleskabsskuffen dikterer. Det her er altså en utrolig nem sag at bikse sammen. Det tager ikke meget mere end tyve minutter. Hvis du vel at mærke altså enten bruger en god købe hønsefond eller har kogt den […]